Dorthe efter et liv på dagpenge: ”Nu skal det være slut”
Efter et liv præget af arbejdsløshed og jobsøgning har 51-årige Dorthe Andersen nu en fast læreplads som ernæringsassistent. Med uddannelsen håber hun på en fremtid uden for dagpengesystemet.
Arbejdsløshed og skiftende job har præget størstedelen af 51-årige Dorthe Andersens liv. Men uddannelsen som ernæringsassistent skal gøre hende uafhængig af systemet.
Efter hun er startet som elev i EUC Nords kantine i Hjørring, bruger hun tiden i køkkenet, på skolebænken – og ikke mindst som oplægsholder på kurser for ledige, hvor hun fortæller andre om mulighederne ved en voksenuddannelse.
”Jeg har været ledig i stort set hele mit voksenliv. Det har ikke været sjovt at være ind og ud af dagpengesystemet. Derfor besluttede jeg mig for, at nu skulle det være slut. Jeg ville bestemme over min egen tid og tjene mine egne penge,” siger Dorthe, der den 13. december får svendebrevet i hånden som udlært ernæringsassistent.
Det er gennem projektet ”Vejen til varige job via kompetenceløft”, at Dorthe har fået muligheden for at blive voksenelev. Hun hørte om projektet for 3-4 år siden på jobcentret i Frederikshavn. Det var her, hun besluttede sig for at gå fra ufaglært til faglært.
Den rette hylde
Ligesom mange andre vidste Dorthe ikke, hvad hun ville arbejde med efter folkeskolen. Hun endte derfor på handelsskole tilbage i 1984, men hun fandt hurtigt ud af, at det ikke var noget for hende.
”Dengang skulle man enten på handelsskole eller i gymnasiet. Det så fancy ud, hvis man stod i butik eller sad på kontor, men det var bare ikke mig. Jeg ville gerne have noget mellem fingrene i stedet for,” forklarer hun.
De næste mange år brugte hun derfor på at finde ud af, hvad det ”noget” skulle være. Jagten på at finde den rette hylde har resulteret i et alsidigt arbejdsliv for Dorthe. Listen tæller bl.a. arbejde på en golfbane, i køkkenet i en børnehave, på den lokale skole og som stuepige på et hotel. Dertil kommer lange ledighedsperiode og et utal af aktiveringsforløb. Men ingen af delene fastholdte hende på arbejdsmarkedet.
Farvel til dagpenge
Men på trods af Dorthes mange bump på vejen, har hun fundet viljen til at starte fra bunden.
”I første omgang fik jeg gennem projektet lavet en realkompetencevurdering. Jeg kunne desværre ikke få merit for min tid på handelsskolen, da det var forældet. Men jeg fandt ud af, at jeg var god nok til at kunne tage en voksenuddannelse, og det blev starten,” siger hun og tilføjer, at valget faldt på ernæringsassistent-uddannelsen, fordi hun altid har været glad for at lave mad.
”Da jeg arbejdede i børnehaven, nød jeg at lave mad og bage brød til børnene. Derhjemme laver jeg både god dansk mad og prøver nye opskrifter af, hvis jeg falder over noget sjovt i et ugeblad,” siger Dorthe, der bor i Ålbæk mellem Frederikshavn og Skagen.
Inspirerer andre
Dorthes erfaringer med et arbejdsliv med mange mellemrum er ikke noget, hun vil anbefale andre. Derfor takkede hun også ja, da Mette Kroll, som er en koordinator fra projektet, ringede og spurgte, om hun havde lyst til at fortælle om sine erfaringer og oplevelse til kurser for andre ledige.
”På kurserne på EUC Nord på J.H. Jensens vej i Hjørring fortalte jeg, hvordan jeg var kommet igennem det, og jeg spurgte ind til, hvad de godt kunne tænke sig. Jeg fortalte også, at der selvfølgelig både er opture og nedture, men at opturene fylder mest,” siger hun og fortsætter.
”Jeg går gladere hjem, tjener mine egne penge og har fået mere selvtillid. Og så er det fedt, når man har det sjovt med kolleger, og når tingene lykkes,” siger hun.
Fri for systemet
For første gang i mange år føler Dorthe en stor grad af frihed i sin hverdag. Hun skal ikke længere opfylde kravene i dagpengesystemet, tænke på aktivering eller på jobansøgninger. Hendes opfordring til andre ledige er klar:
”Hvis man har været i dagpengesystemet ligeså længe som mig, så synes jeg, man skal prøve en voksenuddannelse. Man får større sikkerhed på arbejdsmarkedet og bliver uafhængig af systemet. Selvfølgelig kan man ikke garantere, at man ikke kommer ind i systemet igen, men man kan prøve sit bedste,” afslutter hun.
