EU-projekt baner varige veje for ufaglærte i Nordjylland

Mere end 300 nordjyske ufaglærte er i projektet ’Vejen til varige job gennem kompetenceløft’ blevet opkvalificeret og er nu faglærte. Koordinatorer, der støtter hver enkelt borger og sørger for sammenhæng undervejs, har en stor del af æren for projektets succes.

Koordinering med den ufaglærte borger i fokus og godt samarbejde med jobcentre, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer og virksomheder. Det er afgørende brikker, når ufaglærte i Nordjylland skal gøres faglærte.

Sådan lyder en hovedkonklusion fra projektet ’Vejen til varige job gennem kompetenceløft’. Projektet, der er finansieret af Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, startede op i 2016 og lukker med udgangen af 2019. Undervejs har ca. 750 ufaglærte borgere fået eller er ved at få en faglært uddannelse.

Projektet bygger på bredt samarbejde
Ifølge projektleder Tom Levi Larsen er projektets resultater bemærkelsesværdige:

”Projektets målgruppe er borgere, som ikke hidtil har ønsket eller evnet at tage en uddannelse. For mange af dem er det en udfordring overhovedet at gå i skole og at se sig selv som nogle, der kan det. Så bare det at motivere dem til uddannelse og fastholde dem kan være en bedrift,” forklarer han og uddyber:

”De gode konjunkturer har betydet, at mange ufaglærte er i job, og at de måske ikke føler et stort behov lige nu for at gå på lærlingeløn og få en faglært uddannelse. Virksomhederne har samtidig svært ved at rekruttere og undværer ikke gerne deres ansatte for at sende dem på uddannelse. Derfor har vi i stedet taget mod mange ledige ufaglærte, som kom via jobcentret. De har et stop i deres arbejdsliv, som gør, at hvis de skal have en uddannelse, så er det nu.”

Trods omstændighederne er mange blevet opkvalificeret i projektet. Det skyldes ifølge Tom Levi Larsen ikke mindst et tæt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner, jobcentre, virksomheder, faglige organisationer osv. Og det er i høj grad projektkoordinatorernes fortjeneste, at det samarbejde er lykkedes, mener han:

”Koordinatorerne er katalysatorer for samarbejdet. De er dedikerede, systematiske, lydhøre og kan få andre i gang og virke gennem dem. Det er ikke kompetencer, som man finder hver dag i lignende koordinatorfunktioner i uddannelsessystemet. Men det er det, der skal til for at skabe et effektivt samarbejde om at bane varige veje for at opkvalificere den ufaglærte del af arbejdsstyrken,” vurderer Tom Levi Larsen.

Tom Levi Larsen er projektleder i Vejen til varige job gennem kompetenceløft.

Behovet for håndholdt indsats har overrasket
Projektets koordinatorer dækker Aalborg, Himmerland, Vendsyssel og Thy-Mors, og de er tilknyttet enten gruppen af ledige ufaglærte eller ufaglærte i beskæftigelse. De ledige har fyldt mest:

”De borgere, vi har mødt i projektet, er især ledige – både nogle, som efter en kort opkvalificering hurtigt er videre, og nogle med sociale og personlige udfordringer. Blandt de sidste har flere mistet troen på sig selv, de har ikke rigtigt noget netværk, og de møder os og myndighederne med skepsis,” forklarer Hans Peter Sørensen, der er koordinator i Aalborg og har været med fra projektets start.

Han og Hanne Søe-Christiansen, der projektets koordinator i Thy-Mors forklarer, at det har ændret projektet meget, at målgruppen viste sig at være en anden:

”Vi har været overraskede over, hvor meget tid der er gået med støtte og vejledning til den enkelte borger. Også til borgere, der i sidste ende ikke valgte en erhvervsuddannelse, men i stedet besluttede, at AMU-kurser eller anden uddannelse var det rigtige for dem,” forklarer Hanne Søe-Christiansen og uddyber:

”Det har været helt afgørende, at borgerne forstår, at vi er på deres side. Vi kommer ikke med en masse sanktioner, men med interesse og vilje til at hjælpe dem. De er ikke nødvendigvis vant til at blive mødt på denne måde. Nogle tøver, fordi de kan miste indkomst ved at skulle på SU eller lærlingeløn. Andre synes det er svært at overskue tidshorisonten. Så det er vigtigt at få opbygget en tæt og tillidsfuld relation, hvor borgerne indser, at de får noget ud af projektet.”

Vejen til en god relation med borgerne kan helt konkret begynde med et telefonkald, forklarer koordinatorerne: Når en ny borger visiteres til projektet, ringer den lokale koordinator typisk borgeren op og inviterer ham eller hende til et møde. Koordinatoren henter selv borgeren i receptionen, og der er sat en time af til at tale igennem, hvad borgeren kan og har lyst til. På den baggrund kan man så pejle sig ind på, hvilken uddannelsesretning der giver mening for den enkelte.

Koordinatorerne er projektets drivkraft
Efter den indledende samtale kan der fx følge et før-fase-forløb, hvor man som projektdeltager stifter bekendtskab med uddannelserne, inden man vælger sin faglærte vej. Før, under og efter uddannelsesforløbet skal borgerne opleve, at koordinatorerne holder ord, mener Hans Peter Sørensen:

”Vi skal vise i praksis, at vi er parate til at gøre det, der skal til for den enkelte borger. Fx deltage på et møde med jobkonsulenten, skolepsykologen eller misbrugskonsulenten. Eller ringe 15 gange, indtil borgeren tager røret. Eller tage fat i en virksomhed og høre, om de ikke kunne tænke sig at tage mod Anna, Allan eller Ahmed i snusepraktik,” forklarer Hans Peter Sørensen. Og han mener, at tilgangen virker:

”Der er meget få, som udebliver, når først de er begyndt i projektet. Jeg tror, det er, fordi de oplever, at projektet hjælper dem, og at vi er deres advokater,” siger han.

Ifølge Tom Levi Larsen er koordinatorernes rolle som advokat, mentor og brobygger for borgerne mellem de forskellige aktører en grundpille i projektet:

”Det har været en seriøs og helt afgørende drivkraft for det samlede projekt, at koordinatorerne har samlet en række opgaver, roller og ansvar hos sig. Det har betydet, at projektparterne løbende er blevet holdt til ilden. Samtidig passede det rigtigt godt til den målgruppe af borgere, som projektet er endt med at tiltrække, at koordinatorerne har været gennemgående kontaktpersoner – nærmest mentorer, som borgerne har været trygge ved.”

Projektet skal tilpasses borgerne – ikke omvendt
Fra projektansøgningen blev skrevet, og til projektet blev rullet ud, er der sket meget. Fx var der færre projektdeltagere end forventet, som på baggrund af relevant erhvervs­erfaring kunne få afkortet deres uddannelse. Til gengæld opstod der et stort behov for at støtte deltagerne med løbende vejledning og tæt opfølgning.

Ifølge Peter Thomsen, der er direktør hos AMU Nordjylland, er det helt normalt, at projekter skal indrette sig efter virkeligheden, men det har været ekstraordinært denne gang:

”Meget hurtigt i projektet var den regionale ledighed blevet halveret, og akademikere havde overhalet de ufaglærte som den største gruppe ledige, i hvert fald i Aalborg. Vi kan godt være stolte over at have opbygget en organisering, som har været i stand til at håndtere det. Det har bl.a. krævet en tæt og løbende dialog med regionen og Erhvervsstyrelsen, og det har vi også haft,” forklarer Peter Thomsen.

Et eksempel på fleksibiliteten er, at projektet egentlig var planlagt sådan, at visitationen af ledige ufaglærte skulle foregå med jævne mellemrum via før-fase-forløbene. Men da det viste sig, at jobcentrene havde brug for at kunne visitere løbende, sadlede man om: Koordinatorerne skabte tid i kalenderen, så de fra dag til dag kunne tage mod borgere, som jobcentrene visiterede løbende, og holde opstartssamtaler med dem straks.

I det hele taget har det kendetegnet koordinatorernes job, at de skulle være klar til at tilpasse sig ud fra, hvad der kunne lade sig gøre og give mest mening i netop deres del af regionen:

”Der er ikke en, men mange måder at være koordinator i projektet på, og vi har haft frie tøjler til at finde vores egen vej. Fx har Hans Peter i Aalborg selv taget fat i virksomheder for at lave snusepraktikker, mens det hos mig i Thy-Mors er gået gennem lære- og praktikpladskonsulenterne på EUC Nordvest. Men vi er fælles om, at vi vil målgruppen. Det er også i sidste ende det, som efter min mening har skabt de gode resultater,” fortæller Hanne Søe-Christiansen.

Hanne Søe-Christiansen er projektkoordinator i Vejen til varige job gennem kompetenceløft.

Projektet har gode chancer for at overleve
Peter Thomsen vurderer, at der er gode chancer for, at centrale dele af projektet vil leve videre, når projektet med udgangen af 2019 lukker ned:

”Jeg forventer, at i hvert fald det individuelle samtaleforløb og den håndholdte indsats kommer til at leve videre. Vi har set, at det gør en stor forskel, og selv om det kræver energi og tid at få op at køre, så skal der skal på den anden side ikke mange ekstra årselever ind via denne indsats, før det er fuldt finansieret,” vurderer Peter Thomsen. Han pointerer, at AMU Nordjylland også en anden gang vil bakke et projekt som dette op:

”Projektet er helt i tråd med vores generelle arbejdsmarkedspolitiske ambition om at bidrage aktivt til at levere kvalificeret arbejdskraft ud til arbejdsmarkedet. Det er afgørende for os. Lavpraktisk er det også værdifuldt, at vi gennem projektet er med til at binde nogle institutioner – jobcentre, faglige organisationer, uddannelsesinstitutioner m.m. – sammen i et samarbejde, hvor vi ikke bare holder møder, men faktisk løser en vigtig opgave i fællesskab,” slutter han

FAKTA OM PROJEKTET

  • Projektet ’Vejen til varige job gennem kompetenceløft’ er støttet af Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling. Det udgør den hidtil største indsats i Nordjylland for at få ufaglærte til at blive faglærte og løber fra 2016 og frem til december 2019.
  • AMU Nordjylland er ansvarlig for projektet. Øvrige aktører bag projektet er VEU Center Aalborg/Himmerland, VEU Center Nord, Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord samt en række nordjyske kommuner og erhvervsservicekontorer.
  • Projektet er organiseret i fire projektenheder i Aalborg (AMU Nordjylland og TECHCOLLEGE), Himmerland (Erhvervsskolerne i Aars), Vendsyssel (EUC Nord) og Thy-Mors (EUC Nordvest).
  • Projektets målgruppe er voksne ufaglærte over 25 år med forældede kompetencer. Både ledige ufaglærte og ufaglærte i beskæftigelse er i målgruppen.
  • Projektets formål er at sikre en faglært nordjysk arbejdsstyrke samt at give regionens virksomheder adgang til kvalificeret arbejdskraft.
  • Blandt projektets resultater er, at 733 er i gang med eller har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse. Målet var 526. Ud af de 733 er knap 400 i beskæftigelse.