Lokalt samarbejde skaber synlighed om uddannelse til ufaglærte

Et EU -støttet projekt har banet vejen til flere faglærte i Thy-Mors. Spørger man koordinator i projektet Hanne Søe-Christiansen, er et stærkt lokalsamarbejde afgørende for at komme i mål.

”Det er så fedt at få lov til at rådgive og hjælpe voksne i uddannelse. At se dem klare sig godt, giver mig så meget energi.”

Sådan indleder Hanne Søe-Christiansen fra Thisted, når hun fortæller om sin ansættelse som projektkoordinator i det EU-støttede projekt ”Vejen til varige job gennem kompetenceløft.”

Projektet har til formål at hjælpe og guide voksne ufaglærte nordjydere over 25 år til et faglært niveau. Det gælder både for ledige og beskæftigede, der ønsker at få papirer på, det de kan.

Er man ledig, kan man få hjælp fra en koordinator til at finde frem til, hvilken erhvervsuddannelse, man gerne vil tage. Derefter får man sine kompetencer vurderet ved en individuel realkompetencevurdering (RKV), der laves på en erhvervsskole, der udbyder uddannelsen. Som beskæftiget i en virksomhed, kan man også få lavet en RKV. Ud fra RKV’en fastlægges det, hvor længe det tager for den enkelte at blive faglært. I nogle tilfælde kan man grundet relevant arbejdserfaring og tidligere skolegang få så meget merit, at uddannelsen kun varer få uger.

Det er netop dén pointe, Hanne Søe-Christiansen arbejder med at forklare til både borgere og virksomheder i Thy-Mors.

”Det kan godt kræve lidt forklaring at præsentere projektet. Men kernen er, at bagermesteren ikke som udgangspunkt skal tro, at han skal undvære sine medarbejdere i tide og utide i fire år til skolebænken. Har medarbejderen flere års relevant erhvervserfaring, kan der oftest kortes noget af uddannelsesperioden, og det er dét, jeg gerne vil fortælle dem,” forklarer Hanne Søe-Christiansen, som arbejder med projektet på fuld tid.

Grundtanken for hende er, at virksomhedsejerne får overblikket først ved at få realkompetencevurderet deres medarbejdere, og derefter kan de vurdere, hvornår de vil trykke på startknappen og begynde et uddannelsesforløb med relevante medarbejderne. For når først realkompetencevurderingen er lavet, kan virksomheden bedre planlægge individuelle uddannelsesforløb for deres medarbejdere, forklarer hun.

Den rigtige kommunikation
Hanne har oplevet, at det samtidig er vigtigt at have fokus på ordvalget i kommunikationen, når projektet skal præsenteres hos de lokale virksomheder.

”Vi lærte ret hurtigt, at arbejdsgiverne ikke kunne lide, at deres medarbejdere blev kaldt ufaglærte. Det var en slags fyord, fordi medarbejderne jo er topspecialister, der sidder med en kæmpe knowhow og viden på deres område. Arbejdsgiverne ser dem som videbegærlige og dygtige, og derfor klinger ufaglært meget negativt hos dem,” fortæller Hanne Søe-Christiansen, der efter den erfaring gjorde meget ud af at ændre retorikken, så det i stedet handlede om ”at gøre medarbejderne faglærte.”

For virksomhederne er muligheden for uddannelse til medarbejdere en måde at tage hånd om dem og udvikle virksomheden, mens uddannelsesbeviset for ledige kan give deres kommende arbejdsgiver en bedre forståelse for, hvilke kompetencer de besidder.

Selv taget kontakt
For at få hul igennem til de lokale virksomheder og fortælle dem om muligheden for voksenuddannelse, har afdelingen i Thy-Mors været nødt til at finde på kreative løsninger.

Hanne Søe-Christiansen har haft et tæt samarbejde med den lokale projektgruppe, som bl.a. består af repræsentanter fra Væksthus Nordjylland, Thy Erhvervsforum, Morsø Erhvervsråd, virksomhedsservice, sagsbehandlere på de lokale jobcentre m.fl. Ved selv at tage ud og snakke med dem og arrangere opfølgningsmøder, fik hun gjort opmærksom på projektet og skabt vedvarende samarbejder.

Derudover har hun erfaret, at det er vigtigt at servicere sine samarbejdspartner med de ”værktøjer” de efterspørger til det opsøgende arbejde.

For Hanne er det vigtigt, at samarbejdspartnerne har projektet med i tasken, når de besøger virksomhederne, fordi hun som koordinator ikke selv har den opsøgende opgave.
Derfor udarbejdede hun en ”onepager” til formålet, der kort beskriver, hvad hun kan hjælpe virksomhederne med.

Enkle løsninger
En simpel løsning med et lamineret papir har også gjort det nemmere for sagsbehandlerne på jobcentrene og A-kasserne at gøre brug af Hanne Søe-Christiansens kompetencer og rådgivning.

Papiret er en kort beskrivelse af hvilke ledige, der kan visiteres til projektet og hvordan den ledige optages i projektet. Sagsbehandlerne kan have papiret liggende på kontoret og tage det frem, når de har samtaler med ledige i målgruppen.

”På den måde behøver sagsbehandlerne ikke et indgående kendskab til projektet for at visitere de ledige i målgruppen til hjælp og vejledning hos mig. Så går afklaringen hurtigere, og den ledige kan vende tilbage til jobcentret med relevant information om den uddannelse, som de gerne vil starte på,” siger Hanne Søe-Christiansen, der guider borgerne både før og under uddannelsesforløbet.